Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Barnets udviklingsrejse

Barnets udviklingsrejse i Raklev Børnehave
Vores mål er, at:
Skabe grobund for et sundt og aktivt børneliv for vores børn.

Følgende vil I kunne læse om:

  • Hvordan kan vi hjælpe børnene på vej i løbet af børnehavetiden?
  • Forventning til jeres barns udvikling i 3 års alderen.
  • Forventning til jeres barns udvikling i 4 års alderen.
  • Forventning til jeres barns udvikling i 5 års alderen.
  • Forventning til jeres barns udvikling i 6 års alderen.
  • Kan vi stille krav til børnene?
     
Pædagogisk skilt med selvhjulpenhed


Hvordan kan vi hjælpe børnene på vej i børnehavetiden?

  • Det er først og fremmest vigtigt, at garderoben indeholder skiftetøj, overtøj/fodtøj, som passer til vejr og årstid. Det er altid en fordel, at flyverdragten til legepladsen hænger yderst, så barnet selv let kan nå den. Så kan evt. jakke til hjemturen hænge længere inde bagved.
  • Rygsæk og drikkedunk skal være let tilgængelig
  • Garderoben skal være let at overskue. Og det er godt med navn i tøjet og også på madpakken.
  • Det er vigtigt at madpakken  er overskuelig og næringsrig, og at indholdet kan spises i vilkårlig rækkefølge.
  • De dage, hvor vi er på tur ud af huset, opfordrer vi til at jeres barn har en turvenlig madpakke med, fx klapsammen-madder og frugtstænger, som kan tåle at rasle lidt rundt.
  • Vi anbefaler en rygsæk fra juniorgrej.dk, beaver-modellen. Ca. kr. 180,-
  • Hjælp jeres barn i samarbejde med personalet med at skabe en rolig og fokuseret aflevering om morgenen. Mere tid til aflevering er ikke lig med bedre aflevering. Der er altid mulighed for at ringe til os og høre til, hvordan det gik, efter I sagde farvel.
  • Brug hellere tiden ved afhentning. 
  • Støt jeres barn i at lære hygiejnen i forbindelse med toiletbesøg, når bleen er smidt.
  • Sørg for, at der er en kasse (ikke plastik) øverst på jeres barns garderobe
  • Støt jeres barn i at have legeaftaler (ca. fra 4 års alderen) og vær med at skabe nogle stærke børnefællesskaber.


Forventning til jeres barn som 3 årig.
Jeres barn kan nu:

  • Være renlig eller der kan arbejdes målrettet mod dette indenfor de første måneder
  • Tage tøj på - med hjælp
  • Være vant til at gå og ikke altid blive kørt eller båret.


Forventning til jeres barn som 4 årig.
Jeres barn kan nu:

  • Selv gå på toilettet med hjælp til at blive tørret og vaske hænder
  • Selv tage tøj på med hjælp til knapper og lynlås
  • Have lyst til forskellig fysisk udfoldelse
  • Gå på række
  • Kende sit fornavn og alder
  • Holde en saks
  • Være i en aktivitet nogen tid ad gangen
  • Lege med de andre børn
  • Hjælpe med lettere praktiske opgaver
  • Sidde ved bordet og spise deres madpakke
  • Være tryg ved alle voksne i børnehaven
  • Vise glæde ved at være i børnehaven
  • Have lyst til at prøve forskellige ting
  • Forstå en besked
  • Give udtryk for ønsker og behov
  • Vise sine følelser - både glæde og sorg
  • Lytte


Forventning til jeres barn som 5 årig.

  • Jeres barn kan nu:
  • Stort set ordne sig selv efter toiletbesøg
  • Klæde sig af og på
  • Kaste og gribe en bold
  • Løbe, hoppe, hinke og stå på et ben
  • Bruge sin krop aktivt
  • Holde på en blyant
  • Lege rollelege og regellege
  • Klippe med en saks
  • Låne ud af sine ting
  • Udføre små opgaver som at dække bord
  • Finde ud af at vente på tur
  • Kende grundfarverne
  • Præsenteres for bogstaver og tal
  • Kende sit efternavn
  • Stort set selv klare det praktiske omkring madpakkespisning
  • Kende ugedagene og årstiderne
  • Have tillid til de voksne i børnehaven
  • Beskæftige sig selv
  • Forstå en fælles besked
  • Vise hensyn
  • Løse mindre konflikter selv - uden af slå
  • Udvise selvtillid
  • Udtrykke følelser verbalt
  • Sige farvel til mor og far uden hjælp fra en voksen


Forventning til jeres barn som 6 årig.
Jeres barn kan nu:

  • Ordne sig selv efter toiletbesøg
  • Pudse sin næse
  • Gå baglæns og sidelæns
  • Cykle på en tohjulet cykel
  • Klippe efter en streg
  • Lave tegninger med cirkler, streger og kvadrater
  • Skrive sit eget navn
  • Kende sin fødselsdag og adresse
  • Selv mærke efter om, det er varmt eller koldt og klæde sig derefter
  • Spise sin madpakke på under 30 minutter
  • Kende månederne
  • Organisere en leg
  • Fortælle sammenhængende om oplevelser
  • Forstå 3 beskeder
  • Deltage aktivt i en samtale
  • Stille spørgsmål om sammenhænge og undre sig over livets mysterier
  • Skelne mellem fantasi og virkelighed
  • Begynde at forstå humor


Kan vi stille krav til børnene?
Ifølge Børneergoterapeut Connie Nissen er barnets evne til at acceptere følelsen af frustration noget af det vigtigste i et barns udvikling.
Man kalder det frustrationsrobusthedskompetencen.
Dvs.: Hvor robust er barnet til at være frustreret? Dette hænger sammen med oplevelsen af at få ansvar samt følelsen af at kunne leve op til sit ansvar. Når man således tager ansvaret på sig (ansvar som man vel at mærke i sit udviklingsstadie kan leve op til), vil man naturligt opleve udfordringer og frustrationer og derigennem blive trænet i at møde modgang.
At kunne mestre denne balance mellem succes og frustration, vil  træne barnets robusthed og derved skabe grobund for personlig udvikling i et samfund spækket med udfordringer. Så, ja  -  vi kan og skal stille krav til børn, som er afstemt efter en rimelig forventning til deres alderstrin.

Så lad dog barnet gøre det selv - YouTube