Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tangloppe/Musling

VELKOMMEN SOM TANGLOPPE/MUSLING

Kære forældre
Velkommen til Raklev Børnehave.
Nu står Tangloppe/Muslinge-tiden for døren! Den kan vare fra ½-1½ år alt efter, hvornår på året I starter i børnehave.
Her er nogle overskrifter på, hvad vi vil have fokus på i Tangloppe/Muslinge-gruppen:

1.    At gøre børnene selvhjulpne.
2.    At lade børnene lege og styrke deres socialisering.
3.    At skabe et fællesskab i børnegruppen.
4.    At træne børnenes sprog, motorik.
5.    At børnene giver udtryk for følelser, ønsker og behov.

Dette vil vi gøre ved at igangsætte og gennemføre aktiviteter, som er afstemt med de 6 kendte læreplanstemaer:

1.    Alsidig personlig udvikling
2.    Krop, sanser og bevægelse
3.    Kommunikationi og sprog
4.    Natur, udeliv og science
5.    Kultur, æstetik og fællesskab
6.    Social udvikling

Og vi vil følge Raklev Børnehaves vision:
Vi vil være børnehuset med de mangfoldige funktioner

Vejledende mødetid alle ugens dage: 
Kl. 9.00. Så kan børnene nå at være med i aktiviteterne.

Tanglopper/Muslingers ugeplan ser således ud:

  • Mandag: Vi laver små grupper med fokus på sociale spilleregler
  • Tirsdag: Vi laver små grupper med fokus på spil og motorik
  • Onsdag: Vi laver små grupper med fokus på sprog kreativitet
  • Torsdag: Vi laver små grupper med fokus på sociale spilleregler.
  • Fredag: Hyggedag med fokus på gode og sjove lege.


Gruppeinddeling:
Gitte, Camilla, Lærke og Tommy har ansvaret for det pædagogiske arbejde med Tanglopper/Muslinger. Børnene vil blive delt i grupper, som vil være forskellige fra dag til dag. 
Der tages hensyn til det enkelte barn, mangfoldigheden, aktiviteten og formen.

  • Vi er med til morgensamling hver dag. Måske har vi travlt med at komme på tur, og så kan vi finde på at springe morgensamlingen over.
  • Skemaet over ugens aktiviteter vil hver uge hænge på opslagstavlerne. Det vil også være tilgængeligt på Aula.
  • Vi deltager i børnehavens temauger med både aldersopdelte samt aldersintegrerede aktiviteter. Vi tager endnu ikke hjem til børnefødselsdage. Vi er lidt for små endnu.


Selvhjulpen:
At tage sit overtøj og sko af og på. At hente, bringe og kende sin madpakke. At kunne overskue sin garderobe. At kende reglerne i børnehaven. At blive renlig og herefter gå på toilettet.

Leg:
At gøre brug af sin fantasi og finde på lege både for sig selv og sammen med sine kammerater. At bruge sproget mere og mere til at kommunikere.

Fællesskab i børnegruppen:
Identifikation omkring det at være en samlet børnegruppe i børnehaven. Sammenhold: vi hjælper hinanden, vi skaber relationer  og vi forstår os selv som en del af Raklev Børnehave.

Sprog og motorik:
Sang og udtale, sprogforståelse, grov– og finmotorik. Det er nogle af nøgleordene. Når vi deler børnene i små grupper, udvikler og træner vi disse to læringsmål.

Følelser, ønsker og behov:
At kunne sætte ord på disse lidt abstrakte emner er vigtigt, når man skal være sammen med sine kammerater.

TRIVSEL, DANNELSE, LÆRING OG UDVIKLING